Vi arbejder på VR TRAINER, en virtuel træningsbane til de kliniske procedurer.
Nuxt udvikling
Nuxt udvikling — det bedste fra Vue.js i en fuld stack
Nuxt giver jer Vue.js' fleksibilitet kombineret med server-side rendering, performance-optimering og en konvention-baseret arkitektur der gør tingene hurtige fra start. Vi bygger Nuxt-løsninger til alt fra SEO-tunge marketing-sites og e-commerce til komplette SaaS-applikationer, hvor Vue.js ikke er nok i sig selv.
Nuxt udvikling
Nuxt er Vue 3's officielle full-stack framework — det der tager hånd om alt det Vue.js efterlader til jer selv: routing, server-side rendering, statisk generering, server-API, SEO, deployment og en konvention-baseret projekt-struktur der gør at nye udviklere kan finde rundt fra dag ét.
Hos Wacky Studio bruger vi Nuxt 3 til nye Vue-projekter hvor SEO, performance eller initial page load betyder noget. Vores Vue.js-baggrund (10+ års erfaring fra cases som Easyform, Alcon og GN Resound) gør at vi ikke skal lære frameworket fra bunden — vi bruger det fra første dag.
- Nuxt 3 + Nitro — moderne Vue 3 full-stack
- SSR, SSG, ISR — vi vælger render-mode pr. side
- Indbygget SEO: meta-tags, JSON-LD, sitemap, OG
- TypeScript fra start, auto-imports, file-baseret routing
- Hosting: Netlify, DigitalOcean, AWS eller Cloudflare
- Headless CMS-integration: Storyblok, Sanity, Strapi, Statamic
Vi arbejder med kunder i hele Danmark — fra København og Aarhus til Odense og Aalborg — og leverer altid online via Slack, opkald og email med fysiske møder når det giver mening.
Når initial load, SEO og udvikler-velocity skal være i top samtidig — Nuxt 3 er Vue's fulde løfte indfriet
Hvornår Nuxt frem for ren Vue.js?
Vælg Vue.js når I bygger en SPA der lever inde i en større applikation (fx en admin-frontend på en Laravel-backend), eller når I ikke har behov for SSR. Vælg Nuxt når jeres site skal indekseres af Google, performes godt på langsomme forbindelser, eller når I vil have one-stop development experience uden at sætte build-tooling, routing og SSR op selv.
For os er Nuxt det rigtige valg på 80% af nye Vue-projekter — marketing-sites, e-commerce, dokumentations-sider, content-tunge SaaS-platforme. De resterende 20% er typisk admin-frontends eller embedded widgets der ikke har gavn af SSR.
Nuxt 3's Nitro-server kører Node.js, og kan deployeres serverless på Netlify, AWS Lambda eller Cloudflare Workers — eller traditionelt på DigitalOcean og dedikerede VPS via Laravel Forge. Det betyder I ikke skal vedligeholde servere selv (serverless) eller har fuld kontrol når det er nødvendigt (VPS), og at hosting-omkostningen følger reel trafik frem for kapacitet.
Teknologier & værktøjer
Vores typiske Nuxt-stack: Nuxt 3 · Vue 3 · TypeScript · Pinia til state · Vue Router (built-in) · Tailwind CSS · @nuxt/image til image-optimering · @nuxtjs/seo til SEO-tags og JSON-LD · Nitro som server-engine.
Til CMS pairer vi Nuxt med Statamic (vores foretrukne, fordi det også kører på Laravel og leverer indhold via API), Storyblok, Sanity eller Strapi. Til auth bruger vi typisk Nuxt Auth Utils eller Sidebase Nuxt Auth.
Til deployment: Netlify og Cloudflare Pages til marketing-sites og statiske projekter. Til større setups bruger vi typisk AWS, DigitalOcean eller Google Cloud — eller dedikerede Node.js-servere via Laravel Forge når Nuxt skal sidde tæt på en Laravel-backend.
Når Nuxt skal kommunikere med en backend, har vi typisk en Laravel eller Node.js API i den anden ende — eller en headless Statamic når CMS-indhold er kernen.
Skal vi hjælpe med
jeres næste projekt?
Lad os tage en uforpligtende snak om mulighederne for et samarbejde. Har I en eksisterende kodebase, så start med en projekt-afklaring — så finder vi sammen ud af hvordan vi kan løfte jeres projekt.
Start projekt-afklaringen
Vue 3 + SSR + automatisk SEO + edge-deployment — Nuxt giver jer hele Vue's økosystem uden konfigurationsarbejdet
Vores Nuxt services
Disse fire områder dækker hovedparten af det vi bygger i Nuxt — fra letvægts marketing-sites til komplette SaaS-frontends:
SEO-tunge marketing-sites og landing pages
Nuxt 3 + Nitro giver os SSR/SSG ud af kassen — Google ser færdig HTML, ikke en tom skal med JavaScript der skal kører før indholdet er der. Vi sætter @nuxtjs/seo op fra start, som automatisk håndterer meta-tags, Open Graph, JSON-LD structured data, sitemap.xml og robots.txt — uden manuelt arbejde for hver ny side.
Resultatet er sider der både ranker godt og loader hurtigt — selv på mobile forbindelser i Tønder.
E-commerce og produkt-kataloger
Nuxt's hybrid render-modes lader os generere produkt-sider statisk på build (hurtige, billige) og kun render kurv + checkout på serveren. Det giver lyn-hurtige produkt-views og solid konvertering, uden at overbelaste backend.
Vi har erfaring med både headless e-commerce (Shopify Storefront API, Saleor, Medusa) og custom built kataloger ovenpå en Laravel- eller Node.js-backend. Til betaling integrerer vi typisk Stripe eller andre udbydere via vores API-arbejde.
SaaS-frontends og dashboards
Til større SaaS-applikationer giver Nuxt en konvention-baseret struktur der gør det lettere for nye udviklere at finde rundt — særlig vigtigt når jeres team vokser eller når I skal sætte et eksternt bureau på opgaven (os eller andre).
Vi bygger dashboard-tunge frontends med Pinia til state, TanStack Query til data-fetching, og auto-genererede TypeScript-typer fra jeres backend-API. Vi pairer typisk med en Laravel eller Node.js backend.
Migration fra Vue 2, Vue SPA eller Nuxt 2
Sidder I på en Vue 2-, Nuxt 2- eller standard Vue 3 SPA-løsning der trænger til et løft? Vi hjælper med strategi og udførelse — og det er sjældent så dyrt som folk frygter. Nuxt 3 + Vue 3 har modne migration-værktøjer, og meget af jeres eksisterende komponent-kode kan genbruges direkte.
Vi laver typisk en kort projekt-afklaring først (se hvordan) hvor vi læser kodebasen og giver et konkret estimat før vi går i gang. Vi bygger ikke fra bunden hvis migration er mulig.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på Nuxt og Vue.js?
Vue.js er selve frontend-frameworket — det der lader jer bygge interaktive komponenter. Nuxt er et fuldt framework bygget ovenpå Vue.js, der tilføjer server-side rendering, file-baseret routing, server-API, konvention-baseret arkitektur og en lang række udvikler-værktøjer ud af kassen. Hvis I bygger en hjemmeside hvor SEO eller performance betyder noget, er Nuxt typisk det rigtige valg over ren Vue.js.
Hvad koster et Nuxt-projekt?
Det afhænger af omfang og kompleksitet. En SEO-tung marketing-side er typisk et afgrænset projekt, mens en større Nuxt-applikation med komplet backend og admin-funktionalitet er et væsentligt større stykke arbejde. Vi giver konkret estimat efter en kort indledende dialog hvor vi forstår jeres behov — vi arbejder både på timepris og fastpris.
Kan I overtage et eksisterende Nuxt-projekt?
Ja. Vi har stor erfaring med at overtage Vue.js- og Nuxt-projekter fra andre bureauer eller interne hold. Vi laver en kort projekt-afklaring først, hvor vi gennemgår kodebasen og giver en konkret anbefaling om hvordan vi bedst kan løfte projektet.
Nuxt 2 eller Nuxt 3?
Nuxt 3 — altid. Nuxt 2 nåede end-of-life i slutningen af 2023 og får ikke længere sikkerhedsopdateringer. Hvis I sidder på et Nuxt 2-projekt, anbefaler vi at migrere — vi kan hjælpe med strategi og udførelse, og det er sjældent så dyrt som folk frygter.
Hvordan håndterer I SEO på Nuxt-sider?
Nuxt giver os SSR ud af kassen — dvs. søgemaskiner får færdig HTML, ikke en tom skal. Vi sætter også @nuxtjs/seo op fra start til at håndtere meta-tags, structured data (JSON-LD), Open Graph, Twitter cards og sitemap.xml automatisk. Det giver jer et stærkt SEO-fundament uden manuelt arbejde.
Bruger I TypeScript i Nuxt-projekter?
Ja, som standard. Nuxt 3 er designet til TypeScript fra bunden, og det giver bedre udvikleroplevelse, færre runtime-bugs og lettere vedligehold når projekter vokser.
Hvor hoster I Nuxt-applikationer?
Vi bruger primært Netlify til marketing-sider og statiske Nuxt-projekter — global CDN, automatisk SSL og deploy preview ud af kassen. Til større dynamiske projekter bruger vi typisk DigitalOcean, AWS eller dedikerede Node.js-servere via Laravel Forge.
Tilbyder I drift og vedligehold efter lanceringen?
Ja. Vi laver løbende serviceaftaler hvor vi håndterer drift, sikkerhedsopdateringer, performance-monitoring og videreudvikling. I får én kontaktperson og et team der kender jeres setup fra dag ét.