Vi arbejder på VR TRAINER, en virtuel træningsbane til de kliniske procedurer.

Easyform


Skræddersyet online bookingplatform og værkstedsflow – udviklet fra bunden med fokus på funktion, integration og effektiv drift.

Besøg website

Vores udfordring

Easyform er en specialiseret SaaS-platform udviklet til cykelbranchen, med det formål at digitalisere og forenkle værkstedsbooking og arbejdsgange. Løsningen anvendes i dag af over 100 cykelbutikker og værksteder i Danmark – fra mindre forhandlere til større kæder.

Platformen gør det muligt for kunder at booke service online, hvorefter der automatisk oprettes arbejdskort direkte i POS-systemet. Det skaber et bedre flow for mekanikere, reducerer administration og forbedrer kundeoplevelsen markant.

Easyform er udviklet fra bunden med fokus på funktionalitet, performance og visuel enkelhed. Udfordringen bestod i at skabe en løsning, der ikke blot fungerede teknisk, men som også kunne implementeres bredt i en branche med varierende behov, systemer og arbejdsgange.

Easyform - Wacky Studio

Når komplekse arbejdsgange møder enkel brugeroplevelse og effektiv digital struktur

Vores tilgang

Målet med Easyform var at skabe en løsning, der forenkler hverdagen for både cykelværksteder og deres kunder.

Systemet skulle ikke blot automatisere booking og arbejdsgange – det skulle gøre det med et udtryk, der er indbydende, letforståeligt og tilpasset branchens behov.

Vi arbejdede derfor med et digitalt udtryk, hvor funktionalitet og design går hånd i hånd: Enkle farver, høj kontrast, tydelig typografi og klare flows. Resultatet er en platform, hvor brugervenlighed og teknisk stabilitet smelter sammen – så det komplekse føles enkelt.

Easyform - Wacky Studio
Easyform - Wacky Studio

Vores løsning

Vi udviklede en specialiseret bookingplatform, der gør det muligt for cykelværksteder at håndtere kundebookinger digitalt – uden at miste overblik eller kontrol.
Kunderne kan booke tid direkte via et online flow, og bookingen opretter automatisk et arbejdskort i værkstedets POS-system, så mekanikeren har alt klar ved ankomst.

Platformen er bygget med en fleksibel arkitektur, og integrerer direkte med Customers 1st / Bikedesk – en af branchens mest udbredte POS-løsninger.
Easyform sikrer et ensartet flow, uanset butik, og sparer tid i både front- og backend.

Løsningen er udviklet i Laravel og Vue.js med fokus på ydeevne, sikkerhed og skalerbarhed.

Den samlede teknologi stack i projektet er – Laravel, Vue.js, MySQL, Laravel Forge, HTML / SCSS (ITCSS) samt API-integration til Bikedesk.

Easyform - Wacky Studio

Vores konklusion

Vi har skabt et moderne og langtidsholdbart brand, som understøtter kerneværdierne hos Drias. Fokus blev holdt på de stærke referenceprojekter og en fortælling om kompetent rådgivning med stort know-how.

Temaet i WordPress er modulært opbygget og nemt at udvide, samt vedligeholde i fremtiden, med anvendelse af få plugins.

Projekt Partners

Vi samarbejdede med

Ekspertise brugt