Vores udfordring
GN Hearing var i en rebrandingprocess af hele deres produktsortiment og undermærker, i dette tilfælde GN Resound. For at genindføre filosofien bag mærket og for at opretholde virksomhedens værdier og brandidentiteter, inviterede GN Hearing deres salgs- og marketingmedarbejdere fra hele verden til en større konference her i Danmark.
Til dette arrangement var der brug for et live interaktionselement som supplement til de allerede eksisterende visuelle præsentationer. Vi introducerede idéen om en brugerdefineret applikation, som deltagerne kunne bruge til at dele billeder og ideer fra arrangementet - indholdet blev vist i realtid på en storskærm via cloud hosting.