Vi arbejder på VR TRAINER, en virtuel træningsbane til de kliniske procedurer.

Næsbyhoved Skov

Datadrevet automatisering mellem booking, kasse og regnskab – med realtidsindsigt, historisk overblik og smartere strategisk drift

Besøg website

Vores udfordring

Restaurant Næsbyhoved Skov gennemgik en større strategisk forandring – med et klart ønske om at modernisere både udtryk og drift.

I mange år havde restauranten været en klassisk spisested med stolte traditioner og en trofast, ældre kundekreds – en smuk tidslomme i en travl by. Men med faldende omsætning og en aldrende målgruppe var der behov for fornyelse.

Vores opgave stod klart: Næsbyhoved Skov skulle revitaliseres – ikke kun i brand og identitet, men også i den måde, forretningen blev drevet på.
Der var brug for en moderne, datadrevet infrastruktur, hvor automatisering kunne give overblik, frigive tid og gøre det muligt at træffe bedre beslutninger – hurtigere.

Næsbyhoved Skov branding - Wacky Studio

En moderne og automatiseret drift – med respekt for det traditionsrige fundament

Vores tilgang

Vores mål var at kombinere det traditionsrige med det datadrevne.

Sammen med den nye forpagter skabte vi et digitalt setup, der ikke blot moderniserede driften – men samtidig tog udgangspunkt i husets historie, værdier og gæsternes forventninger.

Gennem dataopsamling, integrationer og automatiserede arbejdsgange har vi skabt en platform, der giver overblik og understøtter vækst – uden at gå på kompromis med det personlige værtskab.

Samtidig har vi sat system i det ressourcekrævende mad ud af huset-koncept og kombineret booking- og salgsdata, så forretningen nu kan planlægges og skaleres med større præcision.

Næsbyhoved Skov branding - Wacky Studio
Næsbyhoved Skov branding - Wacky Studio
Næsbyhoved Skov branding - Wacky Studio

Vores løsning

Vi startede med en grundig analyse og kortlægning af restaurantens arbejdsgange og systemlandskab – med særligt fokus på sammenhængen mellem kassesystemet Shopbox, regnskab i e-conomic og booking via DinnerBooking.

Da vi havde kortlagt forretningens vigtigste dataflows og behov for indsigt, udviklede vi en automatiseret løsning, der opsamler og forbinder data på tværs af platforme. Løsningen giver realtidsindsigt og bygger samtidig på historiske salgsdata, hvilket gør det muligt at planlægge og træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag.

Workflows er opbygget i n8n og kombinerer data fra kasse, regnskab og booking med AI-funktioner via ChatGPT og visuelle dashboards i Google Looker Studio.

Alt er tilpasset restaurantens eksisterende organisation – og giver i dag et samlet overblik over både kapacitet, omsætning og budget, uden manuel databehandling.

Næsbyhoved Skov branding - Wacky Studio

Vores konklusion

Vi har udviklet en datadrevet og automatiseret løsning, der bygger videre på restaurantens historiske identitet – men som samtidig er gearet til moderne drift og strategisk udvikling.

I tæt samarbejde med ledelsen har vi skabt en digital infrastruktur, hvor data fra kassesystem, regnskab og booking bindes sammen i én samlet løsning.
Systemet giver realtidsindsigt i kapacitet, salg og budget – og gør det muligt at planlægge og justere bemanding, indkøb og markedsføring baseret på både aktuelle og historiske data.

På overfladen er brugeroplevelsen enkel og visuel. Bagved ligger automatiserede workflows og integrationer, som sikrer, at data flyder på tværs af platforme uden manuel håndtering.

Løsningen gør det muligt at forudsige travle perioder baseret på booking- og salgshistorik, trække rapporter i realtid via Google Looker Studio, og sætte både marketing og drift i system med udgangspunkt i konkrete nøgletal. Alt sammen uden at gå på kompromis med restaurantens identitet – og med en klar kobling mellem daglig drift og langsigtet strategi.

Løsningen består af:

Projekt Partners

Vi samarbejdede med

Ekspertise brugt